| Årets første lam |
|
Så kom årets første lam, endda på årets første dag. To gimmere, der begge var i fin form.
De skal ind og bo et par uger, så de er store nok til at klare sig i tilfælde af dårligt vejr. Frostvejr er ikke noget problem, men når det tør igen, blive alt til mudder, og lammene har simpelt hen ikke tilstrækkeligt lange ben til at klare sig, hvis de forvilder sig fra græsset ud i de optrampede arealer.
Heldigvis går det nemt at få dem lokket ind, muligvis fordi der står en ulv udenfor og stirrer på dem. Nå ja, måske det bare er en hyrdehund, men får ved heldigvis ikke bedre. |



Tolykkegård - Græstedvej 28 - Nejlinge - 3200 Helsinge - Tel: 4879 3004 - © 2010