Elvis lever!!!


I dag har vi hentet vores nye vædder. Han kommer fra Gørløse Dorset Farm, og er lige knap ½ år gammel.

Han er en krydsning af 3/4 charollais og 1/4 dorset. De sidste 7 år har vi skiftet mellem væddere af racen dorset og texel, så nu er det tiden til at prøve noget nyt.

De egenskaber ved charollais, som vi “efterstræber”, er god kuldstørrelse samt magert kød. Som en bonus får vi også en mere begrænset tilvækst af uld.

Elvis skal være far til vores lam de næste par år.

I øjeblikket har vi omkring 40 får, så det skulle gerne blive en del over hundrede lam på den tid.

Hans instinkter fejler i hvert fald ikke noget på det område, 10 sekunder efter vi har lukket ham ud af bilen, er han i gang med at undersøge om der skulle være nogen får, der er i brunst.